qltur.dk

Frederik Villads (Han/Ham)

Frederik Villads er manuskriptforfatter, og skriver til både teater, TV-serier, film og bøger. Han har helt fra starten af sit virke som forfatter haft fokus på repræsentation.

Han debuterede med publikums- og anmeldersuccesen Heartbreak for Dummies i 2016, der helt naturligt understregede, hvordan de menneskelige følelser omkring hjertesorg går på tværs af køn og seksualiteter.

I 2023 udkom hans eventyrbog 12 Eventyr til Tiden, der er den første samling af LGBTQ+-eventyr nogensinde. Bogen fik meget positiv omtale f.eks. i ‘Go’ Morgen Danmark.’

I øjeblikket arbejder han på henholdsvis en spillefilm og TV-serie, med udgangspunkt i dansk LGBTQ+-historie.

Sideløbende underviser Frederik på Syddansk Universitet i manuskriptskrivning.


Frederik tilbyder: workshops i udvikling af karakter og plot til alle typer af fiktion, forfattertalk om sit forfatterskab, og hvordan man skaber god repræsentation – og undgår det, som han selv beskriver som ‘tjekliste repræsentation’, og foredrag om queer-historie i film og filmbranchen.