Jeg har en Ph.D i Politisk Teori og Statskundskab fra Københavns Universitet. Mine forskningsområder er køn og klima, herunder særligt krydsninger af feministisk (queer) teori og økologisk (nymaterialistisk) teori. Derudover arbejder jeg med at bygge bro mellem teori og etnografi, ved at lade sociale bevægelser, aktivister og hverdagsoplevelser informere teoriverden, mens teorierne også omvendt beriger empirien. Dette synes jeg personligt genererer den mest interessante og demokratiske viden.
Jeg har erfaring med at skrive om disse emner på et akademisk niveau, samt til den bredere offentlighed, ved at undervise i fag om både køn, (demokrati) og køn, og ved at formidle emnerne bredt i både radio- og TV-medier.
Jeg tilbyder: oplæg, undervisning, og andre former for formidling.